Ledelse af rituelle overgange

(ledertræning)

Level 1 Ledelseskursus i Rituelle overgange er et intensivt, hands-on kursus, for mænd og kvinder. Formålet er en grundig indføring i de centrale principper og byggesten i skabelsen af rituelle overgange. På kurset får deltagerne erfaringen med og forståelsen for, hvordan man kan bruge rituelle overgange til at blive en bedre mentor, coach, leder eller forælder for enhver der går gennem en udviklings-fase i deres liv. 

 

Dette 3-dages intensive hands-on ledelseskursus vil give dig: 

 

  • En dybere forståelse af elementerne og rammerne for en rituel overgang, og hvordan man kan bringe dem i spil.

  • Færdigheder, der støtter mennesker i livets overgangsfaser - børn såvel som voksne.

  • Kraftfulde idéer, der kan skabe positive adfærdsændringer i hjem, på arbejdspladser og andre sociale rammer.

  • En første grundlæggende viden om at facilitere grupper.

  • Forståelse for hvordan man med fordele kan anvende metoderne fra kurset i andre sammenhænge, hvor du færdes.

 

Som mandlig deltager vil du også få mulighed for at assistere på den efterfølgende "Far og søn-lejr), der afholdes samme sted umiddelbart efter og ledes af Arne Rubinstein. Da det er en far og søn lejr, er der desværre ikke muligt for kvinder at deltage.

Vil du vide mere om rituelle overgange i den vestlige verden er her link til en samtale mellem Zdenek Weber, Jørgen Husbond og Arne Rubinstein.

"Dette ledelseskursus i overgangs-ritualer (Rites of Passage) gav mig en velfunderet og stærk forståelse af de mange elementer, det kræver at føre  mennesker gennem rituelle overgange. Arne bringer på en enestående og meningsfuld måde disse gamle ritualer ind i det moderne samfund, så de bliver tilgængelige og relevante for alle, der ønsker at udvikle sig. Efter kurset og dér også selv have gennemgået et overgangsritual er jeg mig klar til at løfte rollen som leder og facilitator i mit eget lokal-samfund".

Overgangsritualer

I tusinde af år har stammefolk og oprindelige folk verden overanerkendt vigtigheden af at støtte den enkelte i - på en struktureret og symbolsk måde - at bevæge sig fra et stadie i livet til det næste gennem rituelle overgange (på engelsk Rite of Passage). 

 

Det har været betragtet som en vigtig byggesten for at skabe et sundt, stærkt og forbundet liv og fremtid - både for den enkelte dreng og for fællesskabet. I vore dage er der et stort behov for at unge mennesker udvikler færdigheder, som klæder dem på til både at tro på sig selv og samtidig se sig selv som en del af et fællesskab - og for at de lærer værktøjer til at håndtere de eventyr og udfordringer, der ligger foran dem. 

Arne Rubinstein 
CEO & Founder 
The Rites of Passage Institute 

Arne Rubinstein er læge samt ekspert i overgangs-ritualer (Rite of Passage) og unges udfordringer og udvikling. I mere end 20 år har han arrangeret udviklingsforløb for teenagere og været foregangsmand for leder-træning i Australien og internationalt.

Han er desuden forfatter til "The Making of men" og er en af de fremmeste eksperter i Australien for rådgivning i, hvordan man støtter drenge gennem en sikker og sund overgang til at blev unge mænd. 

I 2008 blev Arne Rubinstein nomineret til den anerkendte pris "Årets australier" for hans banebrydende arbejde med unge og hans bud på det voksende behov, der er for at vi som samfund bedst støtter unge mænd til at blive aktive, engagerede og motiverede i deres eget og fællesskabets liv. 


Det er første gang Arne Rubinstein kommer til Danmark for at lede en rituel overgang for danske drenge og deres fædre. 


Arne har selv to voksne sønner og er mentor for mange andre drenge. 

Ledelse af rituelle overgange

(ledertræning)

Hvornår

___

12. okt. 10.00 - 15. okt. 9.30 2019

Hvor

___

Harebo Hytten, Langebjergvej 5, 3330 Gørløse.

Ledelse af rituelle overgange

- i praksis

Hvornår

___

15. okt. 13.00 - 18. okt. 16.30 2019

Hvor

___

Harebo Hytten, Langebjergvej 5, 3330 Gørløse.